De 6 faktorer: Danmark er det rigtige sted at tage en yogauddannelse

Et ofte stillet spørgsmål:

Hvad er bedst – at tage en yogauddannelse i Danmark eller i fjernøsten?

Her er det korte svar:

Hvis du gerne vil have mest mulig viden om yogaen, stillingerne, filosofien og anatomien, så skal du IKKE tage til fjernøsten.

Kan der være undtagelser?

Sikkert, men du skal være mere end almindeligt erfaren for at kunne spotte dem FØR du investerer dine sparepenge. Det nytter ikke meget at stå på Bali og konstatere, at den uddannelse, du lige har smidt dine sparepenge efter, er noget tyndbenet bras. Så er det lissom for sent, og du har ikke alene spildt dine penge, men også din tid – og måske har du fået mindre lyst til yogaen end før.

Og korrigér mig, hvis jeg tager fejl.

Men du overvejer vel næppe en yogauddannelse for for at lægge en dæmper på din kærlighed til yogaen?

Så her er mit råd, hvis du drømmer om at tage en god uddannelse i fjernøsten.

Lad være...

tanja_m_kop_social

Her er de 6 faktorer/årsager:

Årsag # 1: Kvalitetsfaktoren

Jeg har selv været på adskillige yogarejser til fjernøsten i mine unge dage, både længere uddannelser og en masse workshops – men hvis jeg skulle gøre det om i dag, ville jeg ikke gøre det på samme måde. Hvorfor? Fordi kvaliteten af de uddannelser jeg har taget i Danmark og i Europa (uden undtagelse) har været markant højere end ved dem jeg har taget i Indien, Thailand og Indonesien.

I østen har jeg fået eksotiske oplevelser.

Men ikke lært nær så meget om yogaen, som jeg har lært på uddannelser herhjemme.

Og jeg oplever, at den faktor er blevet meget værre i de seneste år. Mange yogaskoler i for eksempel Indien har fundet ud af, at de kan tjene kassen på at samle gigantiske hold af elever, som de bare japper igennem et kursus, hvor de stort set ikke har kontakt med underviseren. De må lære det meste selv.

Igen, det gælder ikke dem alle.

Men hovedet på blokken...

Så er der meget mindre risiko for fiasko, når du investerer i en dansk uddannelse.

Og hvis du bruger lidt tid på research af danske yogauddannelser, er der stor chance for at få en god uddannelse. (Se for eksempel de tips om at finde den rigtige uddannelse for DIG, som jeg giver nye læsere af mine emails).

Er det et must for dig at komm til et varmt land, så tag en ferie sydpå som belønning til dig selv bagefter. Der kan du så hygge dig og måske tage nogle yogaklasser, hvor du selv dykker dybere ned i det du har lært.

Uddannelsen i Danmark behøver på ingen måde at være hos mig, når blot du finder nogen der har den nødvendige ballast til at give dig solid viden, vejledning og træning i at undervise undervejs, så du bliver godt klædt på, uanset om du vil bruge uddannelsen til som yogalærer eller blot (som mange af mine elever) ønsker at komme dybere i din egen praksis.

HOY-Anatomi-undervisning


Årsag # 2: Den sproglige og kulturelle faktor

Hvis du tager en yogauddannelse i lang-borti-stan, så vil du typisk blive undervist på engelsk. Det betyder, at du mangler en vigtig dimension, når du kommer hjem til Danmark og skal undervise hr. og fru Jensen i Nørre Snede idrætsforening. Eller for den sags skyld unge mennesker i de mest hippe inner city yogashalaer. For kulturen og sproget i de danske yogaskoler vil stadig være en helt anden, end den du oplever i for eksempel Indien.

Således så jeg for nylig et opslag i en gruppe for yogalærere, hvor en nyudklækket yogalærer skrev: Jeg er uddannet på engelsk i Thailand, hvordan gør jeg lige, når jeg på mandag står i en dansk yogaskole og skal undervise begyndere.

Hvis jeg skulle svare kort på det spørgsmål, ville jeg sige:

Good luck.

Den lange udgave af svaret er for lang til denne email, men hun mangler som sagt en dimension, hvilket kan gøre at hun føler en usikkerhed, som hun ikke burde lige efter en endt uddannelse.

tanjasofie-dk_blog-20160406


Årsag # 3: Kaninfaktoren

På min uddannelse bliver du (allerede på det første live-modul) coachet og opfordret til at få dig et kaninhold. Det kan være dine venner. Din familie. Dine kollegaer. Eller ved et opslag i din lokale Brugs. Eller dem alle. Og langt de fleste af mine asiranter finder hurtigt nogen at øve sig på – imellem live-modulerne.

Selv hvis du bare gerne vil dybere ned i din egen praksis, så kan du lære rigtig meget af at undervise et kaninhold, og på den måde kan det blive en stærk faktor i din uddannelse.

Forestil dig lige, hvor let det er at finde et kaninhold i Goa eller andre eksotiske steder, hvor du næppe har en nær omgangskreds?

tanja_festival


Årsag # 4: Netværksfaktoren

Mange af mine elever danner netværk lokalt, som holder i årevis efter uddannelsen. Jeg har også med stor glæde set nye venskaber for livet – baseret på de dybe og intense oplevelser, som folk har sammen på uddannelsen...

  • Nogle tager nye uddannelser sammen.
  • De bruger hinanden til sparring.
  • Ofte tager de til yogahold og workshops sammen.
  • De støtter hinanden som yogalærere.
  • Oma.

Den slags kan naturligvis ikke være helt det samme på fjerne uddannelser, hvor folk fra hele verden deltager.

marie_season6_udd_fest


Årsag # 5: Sygdomsfaktoren

Når du tager til fjerne lande hvor dit immunforsvar ikke kender de lokale sygdomme, bakterier og vira, så er der en ret høj risiko for at du lægger dig syg i et stykke tid. Hvis du på den måde mister 1 uge af en yogauddannelse på 4 uger, så bliver det en rigtig dårlig oplevelse hvis du ikke kan nå at indhente det tabte.

Det samme gælder, hvis du får en skade fordi du træner yoga så intenst i flere uger.

Den slags oplevelser kan amputere værdien af din uddannelse.

Når du i stedet tager en uddannelse i Danmark, for eksempel min, der strækker sig over 4-5 måneder, så vil sygdom eller skader ikke påvirke nær så meget, og jeg har endda et princip om, at du kan ansøge om at tage mistede dage på en efterfølgende sæson mod et mindre gebyr – det er ikke en garanti, men jeg har endnu ikke sagt nej til nogen. Det kan du næppe få i Fjernøsten, og hvis du kunne, så har du stadig bøvle og udgift med at skulle rejse derud igen.

Indskudt kan jeg nævne, at al min undervisning bliver optaget på video.

Det betyder, at du kan se undervisningen inden næste modul, HVIS du skulle være forhindret.

UDD-Mail- Miri- og-Gili


Årsag # 6: Klimafaktoren

I dag er jeg blevet meget mere opmærksom på den store klimabelastning, som lange flyrejser udfør, og hvis det også interesserer dig, kan du også sætte et stort grønt flueben ved at tage din uddannelse i Danmark.

tanja i haven_1200x628


Vil du gerne være en dygtig yogalærer inden sommerferien?

Så skriv dig op på maillisten forneden og se den aktuelle pris på næste sæson.


Kh Tanja Sofie
+45 25 67 99 31


PS. Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål. Fanger du ikke mig, så prøv min mand Morten på +45 40 37 92 95


tanjasofie_outline_hvid.png

Yogauddannelsen v/Tanja Sofie Schøndorff
Undervisningssted: Hældagervej 165, st tv | Bredballe  |  7120 Vejle Ø
(Gratis parkering ved døren)

CVR-35130993
Kontakt: Tanja Sofie Schøndorff
Mobil: 25 67 99 31
E-mail: yoga@tanjasofie.dk

* * *

COOKIES:
Ja, vi bruger cookies (det er ganske harmløst, du kan læse mere om det her)

* * *

Denne side er bygget med Simplero.