Overgangsalder og (for meget) mavefedt: Kan yoga og dit eget mindset virkelig gøre en forskel for dig?

Mavefedt er et problem for mange kvinder i overgangsalderen.
Og ja.
Det er helt okay, at du er motiveret til at gøre noget ved det, hvis du inderst inde er træt af det forandrede spejlbillede, og det kan være en god drivkraft.
Men her er problemet...
Mange kvinder oplever, at maven forandrer sig omkring overgangsalderen. Selvom du spiser sundt og bevæger dig regelmæssigt, så er det som om, at kroppen stritter imod. Som om reglerne bare er ændret. Fedt lagrer sig lige pludselig først på maven, hvor det måske tidligere satte sig mere på hofter og lår, og det sidste sted du taber dig er sjovt nok på... maven. Nogle kvinder oplever ligefrem, at de taber sig på barmen og bagdelen, så de kvindelige former bliver udvisket – men fedt sætter sig på maven 'for et godt ord' og dermed får de et mere maskulint look.
Og det kan være frustrerende, og måske endnu værre.
Det kan fjerne enhver motivation, når det føles som om, at det du gør har den modsatte effekt.
Og endnu værre.
Øget mavefedt er direkte forbundet med – og ifølge store mænder forskning – årsag til større risiko for hjertekarsygdom, type 2-diabetes og mange andre skavanker – herunder forringet livskvalitet både fysisk og mentalt.
Men fortvivl ikke.
Der findes både en helt naturlig, fysiologisk forklaring – og en løsning på denne udfordring, som vi kvinder i overgangsalderen oplever.
Hvad kan du selv gøre?
Først og fremmest, så må du for alt i verden ikke falde for vrangbilledet om at hurtige slaknkekure eller pludselig hård fysisk træning er vejen frem.
Det stresser både din krop og din psyke.
Men kun altid.
I stedet skal du lære at forstå din egen krop på et nyt niveau, støtte den og give den det, den har brug for – både fysisk, hormonelt og mentalt.
Bevægelse med bevidsthed (mindfulness)
Alsidighed er nøgleordet. Du skal ikke dyrke yoga 6 dage om ugen. Ej heller skal du løbe 10 kilometer hver morgen inden familien står op. Eller gå til styrketræning i en time hver eneste dag.
I stedet vil jeg anbefale en god balance imellem:
- Alsidig styrketræning med vægte, der udfordrer dig, uden at være for voldsomt.
Du skal for alt i verden undgå skader. Gå et lille stykke over din komfortzon, og hvis dit niveau flytter sig (op eller ned), skal du lytte til kroppen. Det er ingen skam at du kun kan løfte vægte på 6 kilo i dag, selvom du trænede med 8 kilo i sidste uge. Din dagsform afhænger af mange faktorer, såsom:- Hvor godt har du sovet de seneste par dage.
- Hvad har du spist (især i dag)
- Hvor godt har du restitueret dig siden sidst.
- Oma
- Rolig kredsløbstræning
Også her skal du lytte nøje til kroppen. Hvis du er vant til at træne løbetræning med interval, så kan du godt fortsætte, men overvej, at det ikke nødvendigvis skal være meget intensivt hver gang.
Hvis din cardio-form derimod er dårlig, skal du starte langsomt op, for eksempel med raske gåture, der giver lidt sved på panden og får pulsen op, men ikke efterlader dig udmattet. - Yoga
Yoga er og bliver noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Du træner både balance, smidighed og styrke – og måden en yogatime er bygget op med en rolig start og afspænding til sidst, giver et kæmpe boost til dit velvære. Du kan også veksle imellem blid og dynamisk yoga. Lyt til, hvad kroppen har brug for lige nu.
Næringsrig kost uden forbud
Først og fremmeste, så vil jeg anbefale dig at gøre et nummer ud af maden skal nydes i ro og med nærvær. Tag små bidder. Læg bestikket fra dig imellem hver bid og smag på maden imens du tygger langsomt.
Der er umuligt at give one-size-fits-all anbelinger om, hvordan du skal sammensætte kosten.
Men generelt har vi i den danske kultur en tendens til at spise og drikke alt for mange hurtigt optagelige kulhydrater.
Det vil derfor være en god idé at tænke i at undgå hvidt brød - eventuelt erstatte det med brød, der har et højt indhold af rug/havre og kostfibre.
Spis mere grønt og mere protein, meget gerne fra for eksempel:
- Ærter
- Majs
- Broccoli
- Spinat
- Bønner
Jeg vil anbefale dig at læse Morten Elsøes bog »Slut med forbudt«, for det er meget vigtigt, at kosten ikke bliver en hæmsko i din forvandling.
Søvn og stresshåndtering
Som nævnt, så bliver søvne ofte forstyrret i overgangsalderen. Det kan påvirke din appetit, så du ubevidst spiser fødevarer med lidt for meget energi for at kompensere for den manglende søvn. Det kan også påvirke produktionen af kortisol og i sidste ende din vægt.
Sørg for at indlægge hyppige små pauser i dagligdagen. Lav rolige åndedrætsøvbelser – især om aftenen. Grounding kan gøre en større forskel, end du måske tror.
Selvomsorg og støtte
Der er intet forkert ved din krop, og den skal ikke rette ind efter livet. Du bør i stedet lære at samarbejde med den, i stedet for at kæmpe imod den.
Har du lyst til at gå i dybden?
På Yogauddannelsen v/Tanja Sofie arbejder vi med netop disse temaer – både kropsligt og fagligt. Du lærer ikke bare yoga, du lærer hvordan kroppen fungerer i forskellige livsfaser, hvordan du kan tilpasse øvelser til kvinder i overgangsalderen (og dig selv), og hvordan yoga og viden om anatomi, hormoner og åndedræt kan spille sammen i praksis.
Du får således redskaber til at støtte andre kvinder – og dig selv – med nærvær, styrke og indsigt.
Næste hold starter 13. September 2025.
Kærlig hilsen
Tanja Sofie
Fysioterapeut og hovedunderviser på Yogauddannelsen
+4525679931
PS.
Har du brug for individuel hjælp?
I min klinik Fysioterapi og Yogaterapi arbejder jeg dagligt med kvinder i og efter overgangsalderen. Det kan være smerter i bækken eller ryg, uro i kroppen, spændinger, søvnproblemer, manglende energi – eller bare et behov for at blive set og støttet i den her overgang.
Du er altid velkommen til at tage kontakt.
Kategorier
Skal vi 2 snakke lidt mere?
Hvis du gerne vil tage en yogauddannelse, så kan du få 24 tips til at vælge yogauddannelse og blive en bedre yogalærer.
Du accepterer at modtage hyppige emails med historier, tips og gode tilbud fra Tanja Sofie | Yogauddannelsen i Århus
Tanja Sofie Schøndorff, grundlægger og ejer/leder af:
Yogauddannelsen v/Tanja Sofie
Undervisningssted: Aarhus (adresse følger)
Kontakt: Tanja Sofie Schøndorff • Mobil: 25679931 • E-mail: yoga@tanjasofie.dk
* * *
COOKIES:
Ja, vi bruger cookies (det er ganske harmløst, du kan læse mere om det her)
* * *
Denne side er bygget med Simplero.