"Hvorfor skal jeg vande de rådne blomster, mor?”

Min datter så undrende ud, da vi bad hende om at vande blomsterkrukkerne i august-sommervarmen.

Hun troede, at blomsten var rådden (hvilket jo normalt er tegn på, at man har vandet for meget).

Men blomsten var ikke rådnet…

Den var visnet, fordi vi havde glemt at vande den.

Og der var noget andet, min datter ikke havde bemærket…

På flere af de “rådne” grene, var små grønne, spirende skud.

Er livet ikke eventyrligt?

Selv under ekstremt barske vilkår, så finder det en vej.

De visne grene er nu klippet af, og de friske skud er godt på vej til at vokse sig store og smukke.

Men hvad er moralen her?

Historien minder mig om, at nogle mennesker udvikler en særlig evne til (i overført betydning) at se de små grønne skud fremfor de mange visne grene. Og jeg oplever, at de fleste af mine søde yogalærer-aspiranter netop falder ind i den kategori af mennesker.

Lige bag mig her ser du for eksempel datter og mor (Alexandra og Lindsie), der begge underviser yoga i henholdsvis det vestlige og det østlige Jylland.

De ser muligheder før begrænsninger.

Og de elsker at blomstre og udvikle sig.

Men endnu højere ønsker de sig at bidrage til andre menneskers trivsel, og derfor bruger de en masse weekender sammen med mig, for at blive dygtige yogalærere, så de kan hjælpe andre med at spire og blomstre i deres yogapraksis – og i livet.

Og hvad med dig, yogi?

Skal du blomstre med på næste sæson?  

Kh Tanja Sofie