Blid yoga

>> Giv dig selv en skøn og opløftende pause fra hverdagen med "blid yoga", hvor du dyrker og mærker omsorg for dig selv, din krop og din psyke.

Blid yoga er en fantastisk måde at fremme nærvær og ro i din krop og i dit sind.

Blid Yoga består af små rolige flows og restorative stillinger, som du ligger og sidder i – i flere minutter ad gangen. På den måde falder din krop og dit sind til ro fra den stress, som du udsætter den for i løbet af ugen. Du giver fuldstændig slip og bliver afspændt, når du lever dig ind i denne form yogatime.

Blid yoga er for alle!

  • Er du for eksempelvis nybegynder på Ashtanga Yoga holdene – som er dynamisk og aktiv –  kan du her falde ned i tempo både både mentalt og kropsligt med et blidt alternativ, hvor du ikke får sved på panden men i stedet fordyber dig i opbyggende og rolige stillinger og sekvenser der føles (og er) dejligt opbyggende og mærkbart helende.

  • Eller måske er du løber, så er blid yoga et perfekt valg for dig, fordi du giver kroppen et modspil til de hårde stød og slag, som belaster muskler, led og scener i form af en blid yoga, der virker som udstrækning og genopbygning af det væv, som helt naturligt belastes og nedbrydes en lille smule når du løber.


På holdet bruger vi en del props (blokke, pølle, bælte m.v.)

På holdet dyrker vi selvfølgelig også pranayama (åndedrætsøvelse) og meditation. Alt dette er med til at understøtte din oplevelse af ro og nærvær.

Medbring gerne lidt lunt tøj, vi arbejder blidt, og selvom lokalet har en god temperatur, så producerer du ikke så meget kropsvarme som ved for eksempel Ashtanga Yoga.


= = =

Er du ikke medlem?

Få en gratis prøvetime >>

Få en gratis prøvetime hos Tanja Sofie


Eller meld dig ind med det samme her >>